The CRAFT BIKE TRANSALP, et af verdens hårdste mountainbike løb er ikke kun designet til toptrænede proffer, men motionister kan også deltage. For første gang blev der i år uddelt UCI point til de vindende ryttere. Ruten er ny hvert år og bliver valgt ud fra kriterier som hårdhed, længde, stigning meter og % samt natur idyl. Årets udgave bestod af 8 etaper, 598 kilometer og 19,685 højde meter (Godt 2 gange op af Mount Everst), stigningsprocenter på op til 21 og fald ned til 30. Vi kørte på alle mulige underlag fra asfalt til mose singeltrack. Der køres af sikkerhedsmæssige grunde på 2 mandshold. Hvad får så en 100 kg hygge eventyre, der altid har haft problemer med at komme op af bakkerne I de danske skov til at melde sig.....? Nogle, sikkert mange, vil sige at jeg har en skrue løs. Jeg selv hælder til eventyret og at intet er umuligt, det hele er I hoved. Siger du at en ting ikke kan lade sig gør, når du aldrig målet. Modsat, er du fokuseret og åben, er alt muligt. Husk du kan hvad du vil....!   Ved Starten I Füssen fik vi udleveret chip, startnr. roadbook samt en stor sportstaske hver. Alt var planlagt og blev udført meget professionelt, uden at det går ud over en fantastisk stemming på sporet, ved depoterne og især i målområdet. Bl.a. havde vil indsendt alle vores hotel overnatninger så vores tasker altid ventede på os i recepionen. De første 30 km var forholdsvise flade og jeg opleveede det som en tur på raceren hvor det at ligge i læ var vigtigt. Alle var ivrige og der blev kørt meget stærkt. Dette ændrede sig drastisk da vi ramte 1 stigning. Vi lærte hurtigt, at til trods for at vi I vores roadbook detaljered kunne læse alt om ruten, dens beskaffenhed, stigning ect. så var det umulig at forudsige dagen før den var omme. Alt var uforudsigligt, selv vejret varierede mellem 30 graders varme ned til kun 4 grader i 2200 meter højde med slud – godt der ikke er noget der hedder chilfaktor når man, som jeg, havde glemt overtræksjakken og kører nedad på grusstier med godt 40 I timen. Alt dette var på den meget gode måde, for vi fik så mange natur oplevelser i mængde, skønhed og variation samt på det menneskelige plan at en brøkdel var nok. Over 8 dage er det umuligt at kunne køre med overskud alle dag. Jeg havde dage hvor jeg ikke viste hvad der fik mig op på cyklen og igang. Alligevel var der ingen tvivl om at det nok skulle gå, og til trods for at der måske var lidt langt mellem de dumme kække bemærkninger, var humøret højt hele vejen. Vi havde talt om hvordan vi ville tackle perioderne med en partner der var på kort lunte – de kom aldrig. Det mærkelige psygologisk set var, at det egentlig var skægt at være i denne situation, man søgte ind i sig selv og kæmpede for sig selv og sin makker – en form for trance. Vi havde vores koner til at komme og møde os i næstsidste mål by, både for at vi derved fik hentet den bil vi kørte ned i, men især også for at blive modtaget af disse skønne tøser, og det gav ekstra kræfter på disse 2 sidste etaper ned mod Garda søen. Det gav kulde gysninger at køre ind I Riva De Garda (ligesom det stadig gør hver gang jeg tænker på turen) og skønt tiltrods at kunne konccentere sig om andet end MTB Hvad lærte jeg Det er rigtig hvad man siger, at du kan 4 gange så meget som din mor tror og det dobbelt af din egen tro – her havde jeg endda en meget stor tro på mig selv. Gode råd: Husk på at du kan gøre det Søg informationer Besøg min hjemmeside www.transalpine.dk Lav en træningsplan, og få hjælp fra en der kender lidt til hvad der kræves af kroppen i et løb som dette. Her havde jeg stor hjælp fra Niels von Gerstenberg Rosted fra Skodsborg Kost & Motion. Tænk i vægt, både cyklens og din egen. Langt den billigste måde er at tabe egne kilo, og vi har alle noget. Igen havde jeg fået uvurderlig hjælp af Niels som lagde en kostplan som fik mig 10 kg ned af vægtskalan til 89, samtidig med at jeg endda havde mere energi i dagligdagen til mit job og træningen. Dette med små ændringer i hverdagen som i dag er blevt permanente. Træn bakker, helst lange bakker. Hvis turen ikke kan gå til Hartzen, så brug Hallandsåsen i Sverige. 5.    En sådan tur kan kun nydes, tag derfor kamera med og tag billeder mens du kører til at hjælpe hukommelsen – det er guld værd. 6.    Gør det – du kan – du får en oplevelse for livet. Klaus Enhard, august 2010